Ib's News - Julen 2009

ib's news - julen 2009.

Terrortrusler i forbindelse med VM i fodbold i Sydafrika.

Den amerikanske ambassade i Cape Town måtte evakueres i to dage, den 22. og 23. september på grund af terrortrusler fra en somalisk Al-Qaeda gruppe. I kølvandet på den begivenhed fulgte en heftig diskussion i dagspressen om sikkerhedsforanstaltningerne (eller mangel på samme) i forbindelse med VM i fodbold, der afvikles i Sydafrika i juni måned 2010. En repræsentant for Det Internationale Fodboldforbund, FIFA udtaler at organisationen har fuld tillid til, at de planlagte sikkerhedsforanstaltninger vil være tilstrækkelige. Ansvarlig for sikkerheden er den sydafrikanske hemmelige tjeneste, NIA (National Intelligence Agency), der får assistance af et tusindtalligt hold af internationale agenter fra blandt andet Interpol, USA, England og Tyskland.

Politisk sladder: Zuma, sut, dyre biler, luksushotel, dyr mad.

Intet nyt er godt nyt, i hvert fald når det gælder præsident Jacob Zuma. Der er slet ingen saftige/dårlige nyheder at bringe til torvs i denne omgang. Tværtimod synes opfattelsen i Sydafrika at være, at han faktisk klarer sig uventet godt. Tankevækkende fortiden taget i betragtning.

Lederen af ANC´s ungdomsafdeling, Julius Malema (som Zapiro gerne afbilder med en sut i munden) sørger imidlertid for, at det politiske billede ikke bliver alt for kedeligt. Senest har han således udtalt om Helen Zille (den hvide regeringsleder i Western Cape): ”Den falske racistpige: Helen Zille står i spidsen for et kabinet udelukkende bestående af uduelige mænd, hvoraf flertallet er tidligere eller nuværende elskere. Denne utugtige kvinde tillader sig at anfægte vores præsidents moralske integritet”. Den nye regering i Sydafrika er rekordstor. 69 ministre og viceministre er det blevet til. Det er dyrt, meget dyrt har det vist sig, at få dem huset i kontorer og private boliger og udstyret med hver 2 biler og privatchauffør + sikkerhedsvagter etc.

Uagtet at præsident Zuma på det første ministerrådsmøde opfordrede til tilbageholdenhed på grund af den økonomiske krise, valgte de fleste ministre at rekvirere den største BMW personbil med alskens ekstraudstyr til den nette sum af 1.3 mio. Rand stykket.

En viceminister var ikke helt tilfreds med standarden i den anviste bolig i Cape Town, hvorfor han flyttede i præsidentsuiten på luksushotellet: Taffel Bay. Prisen for 17 dage i de omgivelser løb op i 235.000 Rand. En afgående formand for et regeringsudvalg ønskede at sige pænt farvel med en lille reception. Hun indbød i dagens anledning ca. 120 personer, der i hvert fald ikke kom til at gå sultne i seng, idet de i gennemsnit åd og drak for godt 4000 Rand (= ½ års fattighjælp til én person i Eastern Cape).

Var det folkemord?

Så er klapjagten på fhv. præsident Thabo Mbeki gået ind. En undersøgelse af AIDS problemet i Sydafrika anslår at mindst 330.000 personer i 2005 blev ofre for hans forfejlede politik. Mbeki støttede sig til en gruppe af især amerikanske videnskabsfolk, der havde den opfattelse, at HIV kunne bremses med den rette ernæring. Regeringens politik gennem mange år var derfor at anbefale HIV smittede at spise godt med grøntsager især kartofler, rødbeder og hvidløg. Selvom de HIV smittede døde som fluer holdt Mbekis ”løbepige”, den fordrukne sundhedsminister Manto Msimang (øgenavn: Mrs Garlic) stædig fast ved grønsagsstrategien. Ja, i 2002 saboterede hun ligefrem et tilbud fra det tyske medicinfirma Boehringer Ingelheim om at gravide HIV smittede kvinder kunne få det forebyggende medikament: Nevirapine gratis. Det er tragisk at tænke på, at børn i hundrede tusindtal kunne være født uden at være HIV smittede, hvis bare mødrene havde fået adgang til medicinen. Græsrodsaktivister overvejer i disse måneder at anklage Mbeki for folkemord. Fortsættelse følger med garanti.

South African Airlines chef basker fortvivlet med vingerne.

Ligesom vort hjemlige SAS har deres næsten navnebroder SAA i Sydafrika store problemer med at få økonomien til at hænge sammen. I modsætning til SAS har sydafrikanerne imidlertid en meget tålmodig storaktionær i ryggen. Det er den sydafrikanske stat, der siden 2002 har pløjet ca. 16 mia. Rand ind i det nationale flyselskab, der plages af en skiftende, svag ledelse og for lav produktivitet.

Nu kræver oppositionen anført af Manie van Dyk fra Democratic Alliance chefen: Mr Ngqula fyret, efter det er kommet frem, at han på trods af al sund fornuft har givet en stor kontrakt på 3½ mia. Rand til et catering firma, han selv er dybt engageret i. Dertil kommer at aftalte rationaliseringer ikke er gennemført som aftalt og at Mr Ngqula ikke har ulejliget sig med at oplyse parlamentet og rigsrevisionen om store tab, alene sidste år ikke mindre end 1,7 mia. Rand.

Danmark får ”hjemmebane” ved alle kampene under VM i Sydafrika.

Det danske landshold der efter en række imponerende resultater kvalificerede sig til fodbold VM i Sydafrika i juni måned næste år, kommer til at spille alle deres kampe på dansk græs. De sydafrikanske arrangører har nemlig bestilt super græsfrøblandinger hos det velkendte danske frøfirma: TNF-Trifolikum. Alle VM stadioner og træningsbaner tilplantes i løbet af foråret med specielt robuste danske græsfrø. En heldig konsekvens heraf kan være, at vore 11 danske drenge næppe vil føle det helt så slemt, hvis det ender med, at de må ”bide i græsset”.

Sydafrika roses af FIFA for at være på forkant m. h. t. bygningen af de nye stadioner i Johannesburg, Bloemfontein, Nelspruit, Durban, East London og Port Elizabeth. Green Point Stadium i Cape Town, hvor blandt andet en af semifinalerne skal spilles, er et arkitektonisk mesterværk smukt beliggende ved foden af Table Mountain. Den imponerende bygning med plads til 69.000 tilskuere er allerede nu blevet en af Cape Towns store turistattraktioner. Gæster i tusindtal deltager dagligt i guidede rundvisninger i det imponerende bygningsværk, der har kostet arrangørerne den nette sum af 4½ milliard Rand.

Endelig en positiv nyhed fra Eastern Cape.

Eastern Cape er af gode grunde den sydafrikanske provins, der står mit hjerte nærmest. Det var der vi havde farmen: Riverside i sin tid og der vi i dag har nogle af vore bedste sydafrikanske venner, bl. a. Sue og Josh Paton på Hobbiton, Sonja Spies i Port Elizabeth og Sonja og Philip Loots i East London samt i kær erindring Mama Tofu og hendes datter: Zinzi fra Kaya la Bantu.

Eastern Cape er Xhosa kulturen og Nelson Mandelas hjemland og dén sydafrikanske provins med procentvis størst tilslutning til ANC. Desværre er Eastern Cape også det mest misrøgtede område i Sydafrika med de største sociale problemer, den største fattigdom, graverende kriminalitet og den ringeste regering. MEN – på plussiden tæller, at Eastern Cape har en blomstrende bilindustri hvis tre centre i Uitenhagen, Port Elizabeth og East London producerer høj-kvalitets afrikanske udgaver af de fleste kendte bilmærker såsom Mercedes, VW, Toyota og Ford.

Nu har en investorgruppe taget et originalt initiativ. De vil etablere en samlefabrik for biler, men det nye er, at det ikke kun bliver for et bilmærke, men helt op til 8 østasiatiske bilmærker. Alle mærkerne er totalt ukendte på vore breddegrader bortset fra sydkoreanske Hyundai. Kineserne, der virkelig fører sig ekspansivt frem i Sydafrika (og i hele Afrika) i det 21. århundrede, agter at producere følgende mærker i den nye samlefabrik: Cherry, Great Wall Motors og Chana, mens Indien stiller med følgende mærker: Tata og Mahindra. Samtlige bilmærker ligger i lavprisgruppen, dvs. varevogne og personbiler til under 50.000 kr. stykket. Indiske Tata opnåede således for nogle år siden en vis opmærksomhed ved at markedsføre en meget enkel 4 personers bil til ca. 15.000 kr.

Det forventes at adskillige tusinde arbejdere vil blive beskæftiget på den nye højteknologiske samlefabrik, der forventes åbnet i 2011. Inden da forestår en omfattende træning af de kommende medarbejdere. I den forbindelse vil en velkendt dansk undervisningsekspert og hendes virksomhed muligvis have været involveret forud med et program for ”Training the Trainers”.

En rigtig modbydelig stinker.

4 hvide studerende ved Free State University i Bloemfontein går rundt og keder sig en dags tid. De er bosiddende i et kollegium i tilknytning til universitet. De får da det lyse indfald, at de vil producere ”en practical joke” med de sorte rengøringskoner. I skøn samdrægtighed fremstiller de en gryderet: Chili con Carne, der krydres med egne latrinære efterladenskaber. Læs: Bogstaveligt stort og småt. Fast og flydende. Hele processen optages på en video. Senere indbyder de damerne til at spise ”maden”. Dette optages også på video.

Efterfølgende lægges den ulækre video anonymt ud på internettet. Her vækker den selvfølgelig stor forargelse og det lykkes dataeksperter at finde frem til de anonyme afsendere. De fire kumpaner bortvises med øjeblikkelig varsel fra universitetet og politiet rejser en tiltale imod dem for grov forulempelse og racisme. Sagen er berammet til at skulle for retten i december d. å.   Imidlertid får Free State University pr. 1. oktober en ny, sort rektor ved navn Jonathan Jansen.

Til almindelig bestyrtelse beslutter han som en af sine første embedshandlinger at 2 af de 4 svinemikler kan vende tilbage til Free State University og fuldføre deres studier (de to andre har afsluttet deres uddannelse andetsteds). Jansen slipper en vind, men høster en storm. Vreden i samfundet er stor, især hos den sorte del af befolkningen. Ingen fatter, hvorfor han ikke kunne have ventet indtil retten havde talt, men Jansen forsvarer sine handlinger i ”mandelask ånd” med, at man skal tilgive synderne og så se at komme videre. De 6 skadelidte rengøringskoner bliver ikke spurgt og dertil kommer, at ingen af firebanden på noget tidspunkt offentligt har undskyldt overfor damerne. Zapiros tegning udtrykker nøje den gamle redaktørs fortolkning af ret og vrang i denne sag.

Dagens SA vits.

En hvid farmer i Eastern Cape får en dag uventet besøg af to fagforeningsfolk. De ønsker at undersøge hvordan han behandler sine landarbejdere og udbeder sig derfor nærmere oplysninger om arbejdstider, løn osv.

”Well, well,” siger farmeren, ”min medarbejder nr. 1 arbejder 8 timer om dagen og får 850 Rand om ugen + kost og logi. Nummer 2 er i lære, så han får kun 500 Rand + kost og logi. Så er der en halvtosse. Han arbejder 18 timer om dagen, laver 90 % af alt arbejdet, men får kun 100 Rand om ugen, hvortil kommer at han selv må betale for kost og logi. Hver lørdag køber jeg en flaske brandy til ham og lejlighedsvis får han lov til at sove med min kone.”

”Ups”, siger fagforeningsfolkene, ”ham vil vi gerne snakke lidt nærmere med. Hvor kan vi finde ham”? Farmeren peger på sig selv og siger: ”Tossen står lige her”.

Thats all for now, folks.

Med Zapiros fine hyldest til Mandela, ønsker bestyrelsen alle gode og tro AMATOLA medlemmer en rigtig velsignet jul. Tak for alt i det gamle år. Og tak for troen på, at vi selvfølgelig skal videreføre samarbejdet i 2010. Brug det vedlagte girokort med helse. Og gerne inden det forputter sig i julepapiret. Det koster stadig kun 1 kr. om dagen at være med I vores fælles forening. 365 kr. for et år. Inkl. Ib's News. ;-)

Ib Margré - Formand